Til uddannelseslæger

IMG_6162
Hele “holdet” 06/2017   Foto: KBU-læge Kristine Jarden

 
Klinikken kan følges tilbage til 1889, hvor klinikkens grundlægger Julius Nærum startede med

at praktisere. Man kan bl.a. læse lidt herom i bogen ”Balladen om Marie”, der kommer på
film i 2012! – dog uden klinikken optræder!

Kliniklokalerne er flyttet i flere omgange. Den startede hvor Park Hotel er i dag, flyttede over
gaden til kælderen under det hus, der nu er direktionslokaler i Nordjyske Bank for at slutte i
de nuværende lokaler, der tidligere har været Odd Fellow loge med egen kirkesal!
Klinikken ligger centralt, få minutters gang fra banegården.
Vi er vokset i størrelse siden starten, og  er nu 5 læger med 4 ydernumre og ca 7000 patienter.

Vi har i alt 8 konsultationsrum i stueetagen, hvoraf de 2 bruges af sygeplejerskerne. Alle disse
er naturligvis, ligesom kontorarealet på 1. Sal, fuldt udstyret EDB-mæssigt.
Vi bruger lægesystemet XMO i klinikken.
På 1. Sal har vi fælles kontorareal, her afvikler vi telefonkonsultationerne, og der er også
frokoststue – om sommeren med adgang til tagterrasse.

Vi har beskedne laboratoriefaciliteter, men der måles hæmoglobin, sænkning, CRP,
blodsukker og INR ligesom uriner stixes og mikroskoperes. Der laves EKG og lungefunktion og
herudover tages alle øvrige blodprøver, der videresendes til laboratoriet på sygehuset.
Specielt: Ingen læger har faste konsultationsrum – vi skifter fra patient til patient.. Dette
koordineres af klinikassistenterne v.h.a. et system med farvede klodser – det lyder
kompliceret, men er såmænd ganske enkelt, bør ses! Dette sikrer, at der meget ofte er læger
på gangen og dette har alle uddannelseslæger sat pris på, fordi det altid er let at få hjælp –
uden at skulle banke på.

”Vi ” er 5 faste læger + 1-2 uddannelslæger + 2 sygeplejersker
Tillige 4 klinikassistenter, der også har selvstændige opgaver i forhold til patienterne.
Vi sætter pris på et uformelt og rart arbejdsmiljø, og det plejer at være nemt at falde ind
blandt alle i huset. Der er ofte god mulighed for at træne den humoristiske sans i pauserne.

Vi er ret gammeldags ( men måske også moderne) – det centrale er for os den kontinuerlige
læge- patientkontakt, hvor sygeplejerskerne dog har en central rolle i behandlingen og
kontrollen af de kronisk syge.
Vi tilbyder mulighed for at blive set af en læge samme dag, hvis det ønskes! – og alle akutte
ses, hvis de er på klinikken inden kl 16..